Vedligehold dit kitesurf udstyr

Hvis du behandler dit gear ordenligt, så holder det meget længere. Det tager ikke ret lang tid og er 100% umagen værd. Der er intet mere nedtur end at stå på stranden med noget udstyr, der ikke er i orden. Specielt hvis du kunne have undgået det med lidt vedligeholdelse. Her er lidt gode råd omkring kite og resten af dit gear.

Har du andre gode råd, smid dem enelig i tråden nedenfor.

Vedligeholdelse af kite

1. Kiten skal gerne tørres, når du kommer hjem. Specielt hvis den er våd af ferskvand (regn), da den ellers bliver jordslået og mørner med tiden

2. Fjern sand, tang og kviste fra kiten, når den pakkes sammen. Du kan være uheldig, at det giver huller eller slider på dugen. Specielt sand kan gemme sig under struts’ne og ligge og slibe i sejldugen. Det siger sig selv, at det nok ikke er særlig godt.

3. Pas på at blærerne ikke bliver twisted. Der sker sjældent, men hold øje med det alligevel. Det kan de gå i stykker af, når de pustes op igen.

4. Åben alle ventiler, når du pakker kiten sammen. Ellers kan de med tiden blive udvidet og så går de nemt op.

5. Tøm alle struts for luft, hvis du ikke skal bruge kiten igen inden for kort tid. Den er nemmere at lave hul i, hvis strutsene er pumpet op.

6. Tjek ofte sejldugen for små rifter, som kan flække hele kiten. Det kan evt gøres, hver gang du pakker den ud eller ruller den sammen. En god idé er, at du ser på kiten i modlys, når du rigger til. Så ser du nemmere rifter.
Man ser aldrig kite som flækker midt igennem fordi sejldugen er slidt op, men forbi der har været eller er et meget lille hul som er blevet stort ved presset fra hårde landinger i vandet.

7. Don’t roll up your kite on concrete or rocky ground. Always do it on sand or grass

Vedligeholdelse af bar
1. Fjern sand fra baren. Det slider rigtig meget på de bevægelige dele. (En god ide er, at skylle den ren når du går i vandet)

2. Sørg for at åbne og lukke din QR (quick release) ofte. Salt og sand kan lamme den, så du ikke kan udløse i en nødsituation. Og det kan være livsfarligt. Det sker normalt ikke med plast eller velcro udløser da de ikke tager skade af sand og andet.

3. Fjern tang og sand, når du alligevel er ved vandet. Specielt fra depower mekanismen, da den ellers vil blive for hurtigt slidt og måske ikke virke korrekt, når du skal bruge den.

4. Lad baren tørre, når du kommer hjem. Specielt hvis den er våd fra ferskvand (regn, søoer mm.)

Vedligeholdelse af dragt mm

1. Skyl alle tingene når du kommer hjem. Det nemmeste er at tage det med i bad. Lad det tørre inden du pakker det væk. Saltvandet kan mørne dragten. Specielt hvis det pakkes sammen, mens det er vådt.

2. Tjek dit udstyr for rifter og andre skader. Specielt i syninger i dragten. De små kan nemt laves inden de bliver store med lidt neoprenlim fra din lokale shop.